Hvad den schweiziske hovedstad kan lære af København

Cykelkultur beskriver en unik, ubekymret holdning til livet på en cykel, som især er synlig i København. Hovedstaden i Danmark sætter høje standarder og ønsker at blive den bedste by i verden. På vejen dertil har den valgt cyklen og fejrer bemærkelsesværdige etapesejre, som Bern også gerne vil have. Etapesejre, som Bern også gerne vil fejre i Schweiz. / 22.2.2024

Det er mørkt, og viserne på Zytglogge-uret i Bern afslører, at det er midnat. En cyklist suser rundt i svinget, men bliver brat stoppet af en skinne. Han falder med hovedet først ned på den kolde asfalt, bam! Ifølge statistikker fra Inselspital var 10% af alle cykelulykker, der blev behandlet mellem 2012 og 2017, forårsaget af sporvognsskinner.

Den progressive metropol i nord

København, "UNESCO World Capital of Architecture 2023", er ikke kun bemærkelsesværdigt avanceret med hensyn til arkitektur, men også inden for by- og transportplanlægning. Årlige målinger fra kommunen, som er sammenfattet i rapporten "Cykelregnskab", viser, at 97% af cyklisterne er tilfredse med cykelforholdene i byen. De har trods alt et imponerende bynetværk til deres rådighed. Byens netværk, som har været designet til cykling siden 2007 og i 2022 omfattede imponerende 380 km og 23 cykel- og fodgængerbroer. På vej til arbejde eller skole foretrækker 35% af københavnerne at cykle. 77% siger, at de cykler mindst et par gange om ugen i deres fritid.

En af hovedårsagerne til denne ubekymrede cykling i byen med 650.000 indbyggere, som er næsten 4,5 gange så stor som Bern, er de skinneløse veje. Ifølge "Copenhagen Design News" afskaffede København sporvognen i 1972 og erstattede den med busser. I 2011 prioriterede parlamentarikerne cyklerne højt. Folketinget gav cyklerne et markant løft med den officielle cykelstrategi. Ifølge "Copenhagenize Index" er København nu den bedste cykelby i verden med alle dens fordele. Det betyder en by med mere plads, mindre støj, renere luft, sundere borgere og et bedre byliv. Kort sagt en by med bedre livskvalitet, som Københavns Kommune skriver i rapporten "Cykelkort 2018". I dag bekræfter 75% af den samlede befolkning, at cykelkulturen har en positiv indflydelse på bylivet.

Hvordan kan det store flertal af befolkningen være så tilfredse? Ved at sætte sig ambitiøse mål og løbende levere resultater. Der er blevet bygget to typer cykelruter, hvoraf den ene fører forbi rekreative områder som parker, søer og havnen ifølge "Cykelkort 2018". Derudover blev der bygget 15 supercykelstier, en motorvej for cykler, der forbinder nabokommunerne med byen på en sikker og fleksibel måde. Der er også nærhed til naturen. 15 minutter fra centrum ligger Amagerparken, hvor man er omgivet af skov og dyr. Kvarterer og dermed mennesker er forbundet af broer, som til gengæld har en høj æstetisk værdi ifølge rapporten "Cykelregnskab 2022" og fungerer også som lokale vartegn. Hvis du vil tage en pause ved trafiklysene, kan du gøre det komfortabelt takket være fodstøtterne. Parkeringspladser til cykler findes overalt, senest i dedikerede cykelparkeringspladser med frit tilgængelige pumper. Hvis du vil sludre, kan du gøre det på brede baner ved siden af dine venner. Takket være hastighedsreduktion for biler er dette en mulig plan, da antallet af alvorlige skader eller dødsfald er blevet reduceret. Dødsfald kan reduceres.

Mindre bilstøj og mere sikkerhed vil også glæde forældrene, som kan lade deres børn cykle til skole på separate cykelstier. Begejstringen for cykling er så stor, at Tour de France 2022 blev skudt i gang i København. Den rute, som de professionelle brugte dengang, er nu åben for offentligheden og bliver cyklet på 400 gange om ugen. Disse og andre fakta kan findes i "Cykelregnskab 2022". Hvad end der driver danskerne: En følelse af overlegenhed over for biler, muligheden for ikke at skulle gøre noget på cyklen, muligheden for ikke at skulle noget, og kunne lufte hovedet i havbrisen eller ren og skær sjov - de lever for cyklen.

Bern, den fremtidige cykelhovedstad

Bern var allerede en cykelby i 1930'erne, før bilen kom til. I dag forsøger man at udbedre skaderne og prioritere den offentlige transport. Prioritering af offentlig transport og cykling er vigtigt. I 2030 skal andelen af cyklister være 20%, sammenlignet med 11% i 2015. Det er målet for "cykeloffensiven", som er kommet rigtig godt fra start. Berns transportplanlægger Mathias Haltner opsummerer: Byen kan blandt andet tiltrække unge cyklister i Tscharnergut-kvarteret, skriver Haltner på sin hjemmeside. Børn kan låne en cykel mod et depositum og nyde cykelturene. På trods af højdeforskellene kan de stadig more sig, takket være hovedcykelruterne og en cykelring. Bern tilbyder et omfattende netværk, som masterplanen for cykelinfrastruktur viser. Det er slående, at den virkelige skat i Bern, floden Aare, ikke tillægges særlig stor betydning.

Fra Wankdorfs hovedcykelrute til Aare.

Når Haltner bliver spurgt om cykelbroer i Bern, taler han om en panoramabro, som kunne forbinde Breitenrain- og Länggasse-kvartererne. Projektet er dog lagt på is indtil videre. Der blev ikke nævnt andre muligheder, såsom separate broer for cyklister og Aare-svømmere, der kunne overvejes, eventuelt mellem Marzili- og Eichholz-kvartererne. I fremtiden vil FEDRO anvende denne filosofi på vejtrafikken, hvilket indebærer, at fodgænger- og cykelstier vil blive adskilt. Ifølge Haltner er der også planlagt adskillelse for sporvognstrafikken. Cykelstierne skal løbe bag sporvognsstoppestedet. Denne praktiske idé er dog vanskelig eller sjældent realiserbar. Der er behov for yderligere løsninger til parkeringspladserne. Som Haltner afslører, er antallet af cykler pr. indbygger 1,0. "Velostation Bern" tilbyder i øjeblikket kun omkring 3.000 parkeringspladser: ved banegården og ved Von Roll Universitet. Magasinet "Hochparterre" nævner et eksempel på etapesejre med hovedruten mellem Köniz og Wankdorf. Cyklister med en konstant hastighed på 20 km/t nyder godt af den grønne bølge og behøver ikke at stoppe ved lyskryds. Men projekter er generelt mindre hurtige, som Haltner ved af erfaring. Udbygningen af cykelstier berører alle myndighedsniveauer: Kommuner, kantoner og den føderale regering. For eksempel er konceptet med cykelmotorveje først på bordet hos det føderale vejkontor FEDRO.

I junglen af planer og projekter kan byen Berne stadig vinde nogle fordele. De, der kender vejene, kan planlægge med omhu. Haltner er det bedste eksempel på dette; han arbejder deltid som cykelbud. Arkitekturmagasinet 'Hochparterre' rapporterer om byen Zürich, som regelmæssigt tilpasser sin cykelstrategi. Ifølge rapporterne om cykelmobilitet vælger Københavns Kommune også denne vej. De vælger denne rute baseret på deres detaljerede målinger af succes. Dette kunne være interessant for Bern, da Berns transportplanlægning ikke har nogen konkrete mål efter 'cykeloffensiven' i 2030. Forbedringer kan ske løbende, så folk føler sig trygge og alligevel har plads i trafikken. Stadig har de deres plads i trafikken.

Klik på billedet til højre for at rulle igennem diasshowet.

En livsstil med positive påvirkninger

Byen Hamborg skriver, at cykling øger udholdenheden, koncentrationen og kreativiteten. Det reducerer også stressniveauet, hvilket igen har en positiv effekt på velværet, det har forskere ved universitetet i Zürich fundet ud af. Hvis man cykler langs et vandløb som Aare, kan man opleve denne behagelige "easy" indstilling til livet, som er så tæt på befolkningen i Bern, måske endda øges.

Haltner siger, at Bern er en sporvognsby, men også en cykelby. Hvis man vil have "the five and gone", skal man finde den rigtige kombination, så man i det mindste kan have begge transportformer. Med brugen af busser i stedet for sporvogne og udbygningen af metroen, har København skabt en brugbar løsning. Så længe sporvogne og cykler kører på samme vej, er hovedproblemet med risikoen for skinneulykker fortsat. Hovedproblemet med risikoen for togulykker er stadig, at cyklisterne venter, balancerer eller falder. Allerede to gange har byen Zürich afprøvet gummiprofiler, der var indlejret direkte i sporvognslinjerne. Basel gennemførte test med den avancerede version fra 2022, ifølge pressemeddelelser fra begge byer. Den, der opnår gennembruddet med en økonomisk løsning, tager sikkerheden i bytrafikken til et nyt niveau - så det er ikke overraskende, at disse projekter tiltrækker i det mindste national opmærksomhed, herunder medier som 'SRF' og '20 Minuten'.

Bern har allerede taget ved lære af København og vil fortsætte med at gøre det for at komme tættere på sit mål om at blive en glad cykelhovedstad, cykelkultur. Måske lidt mere bureaukratisk.